Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Den gamle Mand dér i Stolen havde længe
siddet urolig, som vilde han sige noget, som
var han træt nu og ør af al den Tummel og
Støj omkring sig, ganske hvid var han af
Sindsbevægelse, og han rystede stærkt paa de runkne
Hænder, — øjensynligt vilde han frem med
noget, men det var umuligt at faa Ørenlyd;
Kaadheden havde faaet frie Vinger, en
overgiven Stemning havde grebet alle, den gamle
Sal rystede ligefrem af Latter og Lystighed.
Men da man saa udenvidere begyndte at
valse udenom de to gamle, kom Oldefader
omsider møjsommeligt op af Stolen, han virrede
med de stakkels rystende Hænder, virrede med
Hovedet, begyndte at stamme en Masse
uforstaaelige Ord frem.
Men Dansen gik lystigt til Wienervalsens
Toner, en Rus havde grebet hver og én, alle
var de borte i Glædens syvende Himmel, som
var det Vinger der bar; intet saa man, intet
hørte man, Salen var saa stor og saa vid, helt
glemte man de gamle.
»Hold op! hold op!« raabte Oldefader med
Opbydelse af alle sine Kræfter, »mit Hja^rte
— svagt« og han faldt tilbage i Stolen. —
Larmen døde pludselig hen i en let syn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
