Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
To snorebesatte Tjenere bar kæmpehøje
Kransekager om i Forsamlingen, og Provsten
talte, han brugte halvanden Time. Han kaldte
Giverinden for alt hvad ædelt var, offervillig
som hine Kristinder i de første Tider, der
gav alt Gods og al Liggendefæ bort til
Menighedens Bedste, gavmild og godgørende, uden
Tanke paa sig selv, med Næstens Vel for Øje
et skønt Eksempel til Efterlignelse, en velgørende
Dug, en sand Kvinde.
Generalinden maatte igen bede om sit blaa
Silkelommetørklæde, hun skulde græde.
Hendes inderste Tanker var udtalte, hun
følte sig overvældet, alt skulde hun gøre for
det gode Eksempels Skyld; og hun ringede
paa en Sølvbordklokke, der var endnu en Gave,
hun egenhændig vilde overrække, en lille
Gave kun, — en Alterdug. Hun havde selv
syet den, det var kun en venetiansk Bort
med en ægte Knipling om.
Og Alterdugen kom ind, den blev baaren
paa en sort Fløjelspude.
Det var ikke langt fra at Deputationen
knælede nu, én efter én blev stedet til Haandkvs
henne ved Sofaen, Alterdugen blev lagt ned i
et poleret Cedertræesskrin, og saa gik man med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
