Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
tak, usigelig Tak; Christian, to store Kopper
Chokolade til de smaa Veninder, I kan nok
trænge til lidt godt, men I maa ikke pille saa
forskrækkeligt ved al Ting, hører I, og sig mig
saa det, I véd nok, I skal ikke genere Jer,
— naa, ikke sandt, det er det.«
Augusta og Sophie sad i Hestehaarssofaen
som et Par Efteraarsgeorginer paa den første
Frostdag, de glødede og frøs paa samme Tid.
Længe var der ganske stille, Beerhausen
nikkede, Solen skinnede i Stuen og det gamle
Ur dikkede.
Saa kom ét Lommetørklæde ud af
Kjolelommen, saa et andet, en Appelsin og to
Naale-huse kom ogsaa for Lyset, de trillede straks
ud over Gulvet.
Lidt efter rystede den hele Sofa af
tilbagetrængt Graad.
»I vil til Theatret, Børnlille« sagde gamle
Beerhausen.
Da Graaden lidt efter stilnede af, var
Tunge-baandene løste, og der blev en Snak, begge
talte i Munden paa hinanden.
»Ja, vi er saa kede af at gaa i Institut,
kære Hr. Beerhausen, vi tror bestemt, at vi
har Talang for det dramatiske, vi kan næsten
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
