Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Hofparket for at beundre Jfr. Grahn og Fru
Hejberg, leje Sommerværelser i Alléen for
Familien, gaa paa Frederiksberg med de sødeste
Børn i de rødeste Safianssko! Uha!
For der blev naturligvis en Rede fuld af
Børn, alle Assessorer havde mange Børn.
Gud maatte vide, hvoraf det kom.
Saa, nu var hun igen kommen i Humør,
hvor Maanen skinnede yndigt ind i Aften, helt
ind over Gulvtæppet.
Hvor Legationssecretairen i Grunden
dansede charmant, den Vals, og han førte én, lidt
for fast maaske.
Men det var Brevene, dér var Grevens, svært
parfumeret.
»Jeg kan ikke leve uden Dem, Frøken!–«
Hun lo, himmelhøjt, for der var en tyk,
tyk Streg under »kan.«
Naa, hvorfor lé, blive Grevefrue, det lod
sig da endelig høre, naar han bare ikke gik
med røde Silkestrømper, og den Hat,
Herre-jemi!
Greven var bleven saa europæisk i Klæderne
siden den Pariserrejse i Fjor, stortærnede
Panta-lons a la Jules Janin, og Nankinsliatten, af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
