Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
De hvide Sejl derude de fløj nu over det
blikstille Vand som Æventyrets røde Fugle, i
Træernes Kroner, der duvede i den milde
Aftenvind, dryppede det ligesom ustandseligt
med grønligt Guld, ned over alle Ruder i Gavl
og Tag strømmede gyldenrøde Bølger, og der
var store tavse Fugle, der steg og steg i den
røde Luft, indtil de helt forsvandt i
brændende Højder.
De stod dér endnu ved hinandens Side,
vendte imod Sundets Side, de følte sig underlig
smertelig lykkelige.
Og de taug bestandig.
Men saa var der én af de store sorte Fugle,
der skreg lige bag ved dem, et langt
uhyggeligt Skrig, der fik dem til at vende sig om.
Og Fuglen skreg og skreg, idet den i store
urolige Kredse fløj over ad Byen til.
Med Haanden skyggende for Solen fulgte
de dens underlige Flugt.
Som i et Drømmesyn saa’ de langt borte de
ældgamle Popler ovre paa Søetatens Kirkegaard;
som en sort Mur stod disse Træer derovre
med et Par altfor tidlige Stjærner spillende i
de høje Kroner.
Træernes strenge Gravvagt tegnede sig dyster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
