Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Examen artium, den første Studentertid og Hjemmelivet i Hillerslev. 1832-1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en af Universitetets Lærere, vekslede han flittigt Breve med Studenterkammeraterne i
København.
Blandt dem, til hvem han i Rusaaret var bleven knyttet ved Fællesskab i
Interesser og Sindets Samstemning, var Adolph Hannover. Han var Søn af en københavnsk
Grosserer. Stp. var bleven gæstfrit modtaget i dette Hjem og følte sig meget tiltalt
af den venlige Familie. Da Stp, skulde drage til sit fjerne Landophold, sendte Vennen
ham en eller anden Genstand med følgende Billet: »Medfølgende beder jeg Dem
modtage som et ringe Tegn paa min Erkendtlighed mod Dem, fordi De hos mig har vakt
Lyst til Naturens Studium. Jeg ønsker, at De maa leve vel og undertiden mindes Deres
Dem stedse hengivne Ven A. Hannover«.
I de Breve, som veksledes mellem dem, gik de straks over til det fortrolige Du, og
Hannover søgte at trøste Stp. i hans Landflygtighed paa bedste Maade. »Naturhistorien,
som er mig ligesaa kær som mit egentlige Studium, kan jeg paa ingen Maade dyrke
saaledes som Du«. Han fortalte ham om alle de talrige Forelæsninger, som han hørte, og
Øvelser, hvori han deltog, han laante ogsaa Steenstrup sine Kollegiehefter. Stp. paa
sin Side berettede om sine Ekspeditioner og Fund; han var saaledes kommen hjem fra
en Udflugt med 80 Specimina, Kasser og Sække, som han ikke kunde slæbe, men senere
var han ærgerlig over, at »jeg pralede lidt af min Kalkfangst, thi den synes siden at have
været mig forbudt«. Turen havde ogsaa udmattet ham, saa at han ikke turde gentage
den.
Men Stp. havde ogsaa vidst at finde sig Studiefæller i Nærheden. Dette gjaldt
saaledes Morbroderen Chr. Brandt Carstensen, der var Præst i Ø. og V. Vandet, Sogne,
der ligge ikke langt fra Hillerslev. Han bar paa et lidt tungt Sind og søgte at opfriske
sig ved Vandringer og Studier i Naturen. Man kan af Breve se, at Iap. Stp. allerede
1830 havde laant ham Lyngbyes Bog om Danmarks Alger, Hydrophytologia. Pastor
Carstensen tog det Løfte af Stp., da han blev Student, at de et Par Gange om Aaret
skulde tilskrive hinanden om Planter og Insekter. Nu, under Stp.s Ophold i Hjemmet,
færdedes de ofte sammen, og da det var til Ende, takker Onklen ham »for de mange
Timers Moro, Du har forskaffet mig«. Gennem Stp. knyttedes Pastor Carstensen, der
1839 blev forflyttet til Boddum i det sydlige Thy, ogsaa til Salomon Drejer og
Liebmann; de udvekslede Planter med ham og fik Oplysninger fra ham. Hans Herbarium gik
efter hans Død (1852) i Arv til Stp., senere til Botanisk Have.
Steenstrups Interesse for botaniske Studier virkede i det Hele tilskyndende paa
andre til at tage dette Studium op. En af dem, som Steenstrup kom til at hjælpe ved
hans begyndende Studier, var den 16—17aarige Christian Marinus Poulsen, Søn af
Kordegn Poulsen i Aalborg. Han var dengang Lærling paa Hanherredernes Apothek;
senere i Livet skulde han paa mange Omraader vinde sig betydelig Anseelse ved sin
videnskabelige Indsigt og store praktiske Dygtighed, som Fabrikkontrollør,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
