Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Studierna ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder. 1835-1839
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Undersøgelsen af flere af Landets Tørvemoser maatte lede til betydelige Forandringer
i de af Forf. fremstillede Resultater. Vi anbefale derfor Arbejdet til at erholde den
udsatte Belønning og anse det aldeles værdigt til at indlemmes i Selskabets Skrifter. Vi
ønske, at Forfatteren, inden Skriftet trykkes, vilde meddele de nærmere Oplysninger
om de af ham i Moserne fundne Dyrknogler, som han i Afhandlingen har lovet at give,
ligesom vi ogsaa tro at burde opfordre ham til, hvis han udstrækker sine Undersøgelser
til flere af Landets Tørvemoser, i sin Tid at meddele Selskabet Resultaterne deraf, for
at ogsaa disse kunne blive optagne i Selskabets Skrifter. Forsaavidt Forf. ikke maatte
gøre Fordring paa, at den smukke Samling, som ledsager Afhandlingen, tilbageleveres
ham, vilde det vel være mest hensigtssvarende, at Selskabet skænkede den til
Universitetets Mineraliesamling«.
Forchhammer havde omtalt for Konferensraad Collin, hvor vigtigt det var at faa
en nøjagtig naturhistorisk og teknisk Undersøgelse af vore Tørvemoser, saa sandt som
det var af Betydning, at Landet kendte sine naturlige Rigdomskilder, og efter Collins
Opfordring udviklede han i en Skrivelse af April 1837 nærmere sin Anskuelse herom.
Store Strækninger af Landet vare jo indskrænkede til at bruge Tørv som Brændsel,
og Forraadene deraf burde kendes, ligesom ogsaa Muligheden for Eftervæksten, foruden
at Moserne vare saa lærerige for Geognosien og Landets ældre Historie. Da nu
Steenstrup besad Kundskaber i alle Grene af Naturhistorien, Sandhedskærlighed og
Iagttagelsesevne, saavelsom en utrættelig Iver for disse Studier, maatte Forchhammer anse
ham for udmærket godt skikket til at gøre disse Iagttagelser.
I Overensstemmelse med dette Forslag modtog Stp. af Regeringen efter
Rentekammerets Indstilling det Hverv at foretage en Rejse i det nordlige Jylland for at
undersøge Tørvemosernes Tilstand i denne Provins. Han rejste fra Hjemmet i Skelund
Præstegaard først til Tørvemoserne langs Gudenaa, hvor det hyppigst sagdes, at den
bortskaarne Tørvemængde genvoksede inden 20 Aar; den stadige Regn lagde dog mange
Hindringer i Vejen for hans Iagttagelser. Den 23. Juni drog han sammen med sin Fader
paa Undersøgelser i Thisted Amt — Pastor Stp. rejste for at indsamle Oplysninger til
sin Amtsbeskrivelse — og de fik besøgt næsten hele Amtet. Stp. drog saa til Vendsyssel,
som han fik gennemvandret, ligeledes besøgte han Egnen S. for Limfjorden ved
Gudumlund og den lille Vildmose. Midt under Rejsen fik han en Opfordring af Rentekammeret
(29-8-1837) til at begive sig til Øen Livø i Limfjorden, der hørte under Statskassens
Ejendom Bjørnsholm Gods, for at undersøge, om der her maatte findes nogen Jordart,
som kunde være af Vigtighed i teknisk Henseende, og ogsaa dette Hverv udførte han.
Her skal i øvrigt ikke nærmere dvæles ved Skildringen af hele denne jydske Rejse,
da den samtidig bliver gjort til Genstand for en nærmere Fremstilling. Under en Del
af Rejsen var Stp. ledsaget af sin gode Ven Botanikeren Salomon Drejer.
Imidlertid havde Rejsen og dens Undersøgelser for saa vidt været uvelkomne, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
