Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Studierna ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder. 1835-1839
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stp. forespurgte derfor Fakultetet om, hvad der vilde fordres af ham. Hans Agt
var at erhverve sig gode almindelige naturhistoriske Kundskaber og prøves heri, han
ønskede ogsaa specielt at eksamineres i Botanik og Mineralogi samt mere almindelig
i Hjælpevidenskaberne f. Eks. i kemisk Fysik. Men hvad den ved Fundatsen fordrede
»god Kundskab i Philosophien, samt in Latinis et Græcis« angaar, syntes den med Hensyn
til Kundskab til de latinske og græske Autores at maatte være meget relativ, eftersom
en Philolog, en Mathematiker eller en Naturhistoriker vilde indstille sig til Konferensen,
og da det philologiske Studium egentlig ikke laa det naturhistoriske Studium meget
nær, forespurgte han, om mulig Fysiken eller en anden Disciplin, f. Eks. Kundskab
til Grækernes og Romernes naturhistoriske Litteratur, kunde træde i Stedet for en Del
eller det hele Kvantum af Latin eller Græsk. (26-6-38).
Steenstrup vilde vel næppe være fremkommet med sit Forslag, dersom han ikke
havde vidst, at den ham venligsindede Dekanus Prof. Engelstoft billigede hans Tanker
om begrænsede Fordringer til den klassiske Læsning. Men Steenstrup havde rørt ved
et kildent Spørgsmaal, som førte til lange Forhandlinger i Fakultetet og Konsistorium[1],
i hvilke det ogsaa fra flere Sider udtaltes, at der var Grund til at faa en almindeligere
Reform, selv om man ikke ansaa Øjeblikket hertil for gunstigt. Professorerne i de
klassiske Fag, som Brøndsted og Madvig, vilde ikke slippe Forlangendet om en Prøve i
Kundskab om den græske og romerske Litteratur, ikke blot i de naturhistoriske Værker, men
ogsaa i mange Sange af Homer og Virgil. Engelstoft hævdede herimod, at man skulde
ikke føle sig en i saadan Grad bunden ved Universitetsfundatsen, men tage Hensyn
til den fremskredne Tids mindre ensidige Anskuelser og til den videnskabelige
Interesses nuværende Fordringer. Der burde ikke være Tale om nogen Prøve i
Sprogkundskab; Steenstrup var Fysiker og Naturhistoriker, og man skulde ikke stille andre
Fordringer end Kendskab til de Kildeskrifter fra Oldtiden, der stod i Forbindelse med
Hovedstudiet. Nærmest ved Engelstoft stod H. C. Ørsted, der dog holdt paa, at man ikke
skulde forlange for dyb en Kundskab om de gamle naturvidenskabelige Skrifter. Unge
Mænd, hvis egentlige Talent er Naturens Undersøgelse, skal ikke nødes til at standse
paa deres Bane for et saadant Sprogstudiums Skyld. En god almindelig Oversigt over
de gamles naturvidenskabelige Litteratur vilde formentlig være nok. Imidlertid gik
de flestes Udtalelser i Retning af et mere omfattende Kendskab til Oldtidslitteraturen;
der fordredes dog ikke nogen paa Latin skreven Besvarelse.
Den Bestemmelse, som endelig blev taget, er vel gaaet i samme Retning som
Flerheden af de afgivne Vota, men der har ikke i Universitetets Arkiv kunnet findes nogen
Oplysning herom. Og nogen reel Betydning fik Afgørelsen ikke, da der snart blev givet
Stp. andre Opgaver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
