- Project Runeberg -  Iapetus Steenstrup i Ungdomsaarene 1813-1845 /
30

(1913) Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Studierna ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder. 1835-1839

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vær vred! om Du det længer tør,
naar ydmyg jeg min Afbigt gjør
med Sort paa Hvidt, med Fjer paa Hør —
                i Poesi.


Ida Margrethe Kaarsberg.<bEfter en farvelagt Tusktegning.
Ida Margrethe Kaarsberg.

Efter en farvelagt Tusktegning.
Ida Kaarsberg var i 1838 i en Ferie— hun underviste Smaapiger i Haandarbejde,
tegnede og malede — for første Gang paa Besøg i København og boede hos en
Slægtning. Den unge Pige var sig fuldt bevidst, i hvor høj Grad den Uddannelse,
som en Købmandsdatter i en Provinsby
havde modtaget, var forskellig fra den,
der fandtes i de højt dannede og
litterært ivrige Familier, hvori Stp.
færdedes. Hun saa derfor med nogen
Spænding hen til, hvorledes hun vilde
blive modtaget, men hun havde den
Glæde at vinde alle ved sin store
Beskedenhed og ved den
Taknemmelighed overfor enhver venlig
Imødekommen, som straalede ud af hende,
ved en aldrig svigtende Taktfølelse,
der udsprang af hendes hensynsfulde
og kærlige Sind. Derfor naaede hun
hurtig at blive Fru Emilie
Forchhammers fortrolige Veninde, ligesom
Prof. Reinhardts Døttre sluttede sig
kærlig til hende, »Fatter« selv blev
som en Fader for hende; med Adolph
Hannover og Steenstrups andre
jævnaldrende Studiefæller, som ogsaa med
deres Familie, knyttede hun allerede nu et trofast Venskabsbaand.

Hverken Selskabslivet eller Samlivet med de mange Slægtninge og Venner eller
Deltagelse i Fornøjelser hindrede Stp. i hans Arbejde, og han var sikkert altid
myreflittig. Men hans store Bekymring var Følelsen af den stedse svigtende Evne
til at faa alt, hvad der fyldte hans Tanker og rummedes af hans Viden, ført i
Skikkelse og Form paa Papiret eller at faa et Arbejde bragt til en Afslutning, som
tiltalte ham. Da kunde han i mundtlige Udtalelser og i Breve lade en mørk
Fortvivlelse komme til Orde, fordi han skulde udstaa de haarde Fødselsveer, og fordi
han saa lidt ævnede at bringe noget til Ende. Han skriver engang til Ida K.:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:50:23 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/iapetus11/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free