Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Islandsrejsen 1839-40 og Hjemkomsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alle Deres Venner leve godt, men derom har vel Liebmann underrettet Dem.
Samme har vel ogsaa sagt Dem, at Vahl og Krøyer have hver faaet en Gratification
af Kongen af 500 Rbd.? Drejer venter jeg at faa ansat som Opsynsmand ved Havens
Samlinger. — Lev vel og tænk paa mig, naar De beskæftiger Dem med Planterne.
13. April 1840
Deres
J. W. Hornemann.
Et andet Brev er ogsaa værdt at hidsætte, fordi det stammer fra en bekendt,
højtfortjent Mand, som stadig viste Stp.s Studier stor Opmærksomhed, og fordi det
i Brevet næsten erkendes, at der blev stillet for mange og for store Krav til
Stp.s Evner og Kræfter. Konferensraad Jonas Collin skriver den 5. April 1840
saaledes:
Ret megen Tak, kære Steenstrup, for Deres Brev af forrige Maaned. Postskibet
gjorde en mærkelig hurtig Rejse, saa de islandske Fugle kom velbeholdne hertil. Det
glæder mig af Deres Brev at se, at Tiden er gaaet saa godt for Dem i Vinter. Gid
De nu ret kunde benytte Sommeren. Det er egentlig for kort en Tid med Hensyn
til det meget, De har at foretage, det store Terrain, De har at berejse, og det meget,
De kunde opdage. Men De vil vel ikke gerne opholde Dem længere end til
Efteraaret i Island? De har ogsaa her meget at gøre, det véd jeg. Men jeg tror rigtignok,
at Island kunde have megen Gavn af, at en Mand som De lærte det tilgavns at
kende. Hvad der har især frapperet og interesseret mig i Deres Brev, er Ytringen:
at Skovene, efter Deres Overbevisning, kunde blive ligesaa store som de have
været; — det har jeg aldrig hørt før, men nu tror jeg det, og jeg skal se til at
sætte baade Rentekammeret og Landhusholdningsselskabet i Bevægelse; kunde jeg kun
faa dem til at tro. Mændene, man først skulde henvende sig til, ere altsaa:
Stiftamtmand Bardenfleth, Præst Johnsen til Odde, Sysselmand Sverresen og Provst
Sæmundsen, og Frøsorterne, de skulle have, ere af populus tremula, populus alba
og betula alba. Det skal, om Gud sparer Liv og Helsen, ikke blive glemt, og
lykkes Foretagendet, saa bør de fremstaaende Bevoksninger hedde de steenstrupske
Lunde.
Om den Tour, De har foresat Dem, kan jeg ingen Mening have. Hvad
Genstandene angaar, saa ere jo Svovl og Surturbrand de principale; men De glemmer
vist ikke én, som jeg ved Deres Afrejse omtalte: et hvilketsomhelst Bygningsmaterial;
Kalk og Steen skal haves herfra, det er beklageligt. Findes der ikke Lerarter, hvoraf
der — hvis de ikke kunde blive brændte til Sten — kunde opføres Huse af den Slags,
her opføres under Navn af Vallervånde (en 20 til 24 Tommer tyk, sammenbanket
Lervæg)? [Wellerwand, det tydske Udtryk for klinet Væg]. Den Bygningsmaade
anvendes her med megen Held.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
