Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Ansættelsen i Sorø og Undervisningen ved Akademiet. 1841-1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilsidst maa jeg endnu tilføje, at det mineralogiske Museum skylder Hr. Steenstrup
meget rige Samlinger, der ere ligesaavel Beviser for hans Evne til at samle som for
hans Uegennyttighed«.
Paa en ret tilsvarende Maade udtaler Reinhardt sig, men »hvad jeg maa anse
for at være det vigtigste og det i Fremtiden mest lovende, Stp. befinder sig paa det
Standpunkt, at han selvstændigt og frit baade kan bedømme fremmede Iagttagelser og
gaa ind paa en Række af egne Undersøgelser for saaledes at benytte begge til at
vinde nye og vigtige Resultater«. Baade Geognosien og Zoologien ville under hans
fortsatte alvorlige Stræben ikke blive til Forsteninger af uforanderlig Form og ensidigt
Indhold, men vil hos ham udvikle sig til et organisk levende Helt. Han henviser
ogsaa til hans uventede og interessante Resultater over Brunkulsformationen paa
Island og mange paa hans Rejse gjorte zoologiske Iagttagelser.
Overfor Botaniken var der jo den Vanskelighed, at dette Fag ikke havde været
Stp.s Hovedstudium, og at han kun paa mere indirekte Maade havde vist sit Blik
derfor og sine Kundskaber deri. Imidlertid bevidnede Prof. J. F. Schouw, at
Steenstrup, inden han kom til Universitetet, havde erhvervet sig botaniske Kundskaber,
og at han i de første Universitetsaar havde studeret Botaniken ved Siden af de
andre Naturfag. Det alvorlige Studium af de sidste havde hindret hain i at udvide
Kundskaben i Botaniken, skønt baade Moseundersøgelserne og Iagttagelsen over de
islandske Planteforsteninger bragte ham i nogen Berøring med botaniske Emner.
Om han end »saaledes for Øjeblikket næppe besidder den Dygtighed i
Plantevidenskaben, som udkræves for at beklæde en Docentplads i dette Fag, tror jeg dog,
saavel med Hensyn til Retningen af hans tidligere Studier, som til hans Evner og
Grundighed, at han vil blive i Stand til hæderligen at opfylde de Fordringer, man i
saa Henseende kan gøre, naar der levnes ham nogen Tid, inden han behøver at
foredrage denne Del af Naturvidenskaben«.
Udrustet med disse Anbefalinger kunde Stp. indgive sin Ansøgning. Han
henviste til, hvorledes hans Afhandlinger om Martørven og Moserne, hans Paavisninger
af Cirripediernes Forekomst i Kridt-, Oolith- og Liasperioderne og hans Undersøgelser
af Surturbranden havde gaaet i geologisk Retnirg, ligesom hans Fund af nye Arter
Planter fra Island, hvoraf enkelte allerede vare beskrevne af Drejer, og hans
Iagttagelser over Vegetationen omkring Islands varme Kilder maatte give Prøver paa
hans botaniske Kundskaber.
At Kong Christian VIII vilde være gunstig stemt for hans Ansættelse, derom
kunde der ikke være Tvivl. I Anledning af sit Besøg ved Hove skriver Stp. til
Ida K.: »I Forgemakket fandt jeg Krøyer, som i Forgaars kom med Bellona [fra
Sydamerika]; det var endda en Mand, som for sin Dygtighed fortjente Sorø, om
han vilde have det, men som ikke endnu er de Fag voksen, som dér skal doceres,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
