- Project Runeberg -  Iapetus Steenstrup i Ungdomsaarene 1813-1845 /
41

(1913) Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Ansættelsen i Sorø og Undervisningen ved Akademiet. 1841-1845

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og derfor antager jeg, at han ikke vil have det; dertil er han for ærlig«. Stp.s
Forlovede ængstedes nok noget ved Tanken om denne mulige Konkurrent, men
haabede paa, at det var »for lidt for ham«.

Afgørelsen faldt den 24. August 1841, da Direktionen for Universitetet og de
lærde Skoler meddelte Stp., at det ved Lektor Bredsdorffs Død ledigt blevne
Lektorat ikke vilde blive besat for Tiden, men at Direktionen overdrog ham fra 1ste
Sept. »at holde de Forelæsninger og at udføre de Forretninger, som henhøre til et
Lektorat i Naturvidenskaberne ved Sorø Akademi og Skole, og navnlig med Hensyn
til Mineralogi og Botanik, Alt mod en Godtgørelse af 800 Rdl. aarlig af Akademiets
Kasse, samt Emolument af fri Bolig og 16 Favne Brænde aarlig«. Det var saaledes
kun en Konstitution, Stp. opnaaede, og Forholdet blev ikke anderledes i den
følgende Tid; de stadige Planer om en Omdannelse af Akademiet vare Anledningen
til dette Forbehold.

Da Undervisningen straks skulde begynde, maatte Stp. i største Hast gøre sig
rede til Opbrud og tillige skynde sig med de fornødne Indkøb for en Husholdning.
Thi derom kunde der ikke være Tvivl, at Stp. nu vilde hjemføre sin Brud. Ida
Kaarsberg og Søsteren Talke, Stp.s »Plejemoder«, med hvem det forlængst var
vedtaget, at hun skulde indgaa i deres Hjem, rejste til Aalborg og Vendsyssel for at
tage Afsked med Familiens Medlemmer; derpaa samledes man hos Stp.s Moder i
Skelund, hvor Bryllupet stod den 19. Okt. 1841. Kort efter drog de ind i det nye
Hjem i Sorø.

Stp.s Formand i Embedet Bredsdorff var en Art Polyhistor og havde i flere
Retninger vist sig som en genial Forsker, men han havde netop i de
naturvidenskabelige Fag hverken vundet Anseelse som Videnskabsmand eller som Lærer, hvad
der især havde sin Grund i hans Mangel paa Evne til Studium i Naturen. Derfor
havde han heller ikke forstaaet at indsamle Materiale til Forøgelse af Akademiets
naturhistoriske Samlinger. Stp. maatte derfor straks tænke paa at skaffe sig det
nødvendige Grundlag for en naturhistorisk Undervisning. »Jeg sidder nu — skriver
han til Konferensraad Collin — i de mig interimistisk anviste Direktionsværelser
og venter paa, at Aanden skal komme over mig, og jeg for Alvor tage fat paa
det meget, jeg har at gøre, og da jeg nu bilder mig ind, at det maa gaa lidt fra
Haanden for mig, saa vil det ogsaa gaa, om end lidt langsomt. Det er ellers en
ganske egen Sag at forberede sig til geognostisk-geologiske Foredrag i Sorø, hvor
alle Bøger dertil mangle og kun en ubetydelig Samling findes. Men selv deri skal
jo en Del af min Virksomhed bestaa, at forøge Hjælpemidlerne til et saadant
Foredrags Holdelse«. Han har allerede skrevet en Rekvisitionsliste til Boghandler
Reitzel, men den truer med at gaa op til 100 Rdl., og han tør ikke afsende den,
før han véd, at et Laan er blevet ham tilstaaet af Universitetsdirektionen. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:50:23 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/iapetus11/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free