Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Ansættelsen i Sorø og Undervisningen ved Akademiet. 1841-1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Collin maa meddele ham, at Direktionens »utidige Kniberi og Henskyden paa
Finanserne« havde medført en mindre anbefalende Indstilling fra disse, saa at Kongen
havde bestemt, at Direktionen og Sorø Akademi selv maatte afholde Laanet.
Stp. maa rundt om tigge sig frem, og han beder Botanisk Haves Styrelse om
at faa overladt en Samling Planter; han faar Tilsagn derom mod at Haven i Stedet
derfor »erholder en Samling af de Planter, som vokse i Omegnen af Sorø, en Ting,
hvilken vistnok letteligen næste Sommer kan udføres, da De uden Tvivl vil undersøge
Egnen lidt mer end Deres Formand har gjort« (Jens Vahl 3-10-1841). Til Prof.
Reinhardt skriver han: »Det er et slemt Sted det Sorø, at drive et tilfredsstillende
Liv paa, og allermest, naar der til dette hører Studier. Jeg skal læse Zoologi i
Skolen, eller Mineralogi, eller Botanik, kort, hvad jeg selv vil; men kun een Time
om Ugen i hver Klasse, med Elever, som jeg kun ser den ene Time, og uden at
Eleverne skulle eksamineres deri til nogen Eksamen. I Sandhed en ypperlig
Indretning! Og af Zoologica ejes kun en navnkyndig Isbjørneunge, som nu af
Overanstrengelse kun kan repræsentere de lavere Dyrformer og imorgen skal bortkastes«
(6-10-1841). Nogle Dage senere skriver han: »Kan jeg ikke tigge mig til en Cephalopod?
(jeg har selv sendt to fra Island«.), og samtidig hedder det: »Mage til Behandling
af Naturhistorien, med Hensyn til Undervisningsmaaden, Undervisningsbogen,
Samlingens Tilstand (Ikketilværelse) og Udsigterne til at faa en Samling af det
allernødvendigste, har jeg aldrig set« (11-10-1841). Dagen efter tilføjer han: »Jeg har
lovet Dem ikke at være Brushoved, det skal jeg holde, men ligegyldig kan jeg ikke
være og bør ikke være«.
Det var ikke alene Samlingernes Mangelfuldhed, som forbavsede Stp.; det var
hele den Maade, hvorpaa den store soranske Institution var indrettet, den Mangel
paa Kraft i Arbejdet og Disciplin under dets Udførelse, som han var Vidne til og
som den milde og humane Direktor G. H. Waage, med sin Mangel paa virkelig
Styreevne, ikke havde Mulighed for at raade Bod paa. Netop i Spørgsmaalet om Disciplin
havde Stp. et Sammenstød med nogle Elever, som paaførte disse en Straf. Hvorledes
Undervisningen blev drevet, vil fremgaa af den Skildring, som Stp. giver i et Brev
til Prof. Reinhardt: »Vi ere Gudskelov alle ret vel; mm Ida faar rigtignok nu og da i Sinde
at ængste sig lidt for mig, naar det Soranske Uvæsen bringer mig af mit gode Skind.
Saa voldsom en Ekspektoration som den, hvortil jeg i sidste akademiske Raad kom,
er maaske sjelden i Sorøs Annaler, men jeg forsikrer Dem, Hr. Etatsraad!, at var
De Lektor hernede, De taalte ikke een eneste Dag den Behandling, som her ikke
blot taales, men ogsaa billiges, forsaavidt som man formedelst Direktørens rolige Natur
aldrig kan faa noget Utilbørligt hemmet eller forandret. Til min faderlige Ven være
det sagt i al Fortrolighed, at jeg for min Part umulig kan tie, hvis denne Søvnighed
og Uforsvarlighed ikke bortfalder. Hvilken Interesse skulle vi have af at læse, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
