Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Ansættelsen i Sorø og Undervisningen ved Akademiet. 1841-1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 5—6 Studerende, der er det hele Antal, kun 1 eller 2 kommer, og det ovenikøbet
kun paa Omgang, naar af disse to Stykker ikke een er i Stand til at skrive noget
sammenhængende Collegium, naar de alle uden Undtagelse ere saa døde, ja stendøde,
at det er dem uden Forskel, enten man fortæller dem det ene eller det andet, naar
det bliver ubemærket, om man dynger Modsigelser paa Modsigelser eller taler i
Sammenhæng, naar af dette ringe Antal af 2—3 Tilhørere, eller ogsaa dem alle 6, ikkun
een efter Tur eller efter Fag tilsyneladende følger Foredraget, medens de andre spøge,
gabe eller foretage dem uvedkommende Arbejder i Timen (Afskrivning, Brevskrivning),
naar de, Reglement og Statuter uagtet, sende Afbud eller uden dette blive borte og
dog ikke forsømme den daglige Ridetime, som følger umiddelbart derpaa, naar de
anse det for en Barmhjertighedsgerning, at de nu og da vise sig i Auditoriet, naar
de af 4 Timer i en Uge forsømme de 3, fordi de ikke kunne forsømme Klapjagterne,
naar de lade Lektorerne staa og vente paa Kathedret 1—172 Kvarter, inden de
komme, og dette er en daglig Vane, hvorpaa de synes at have Hævd, naar de ved
Fremvisninger af Genstande, som f. Eks. Forsteninger eller levende Væsener til
Sammenligning, ikke ville skænke disse et Øjekast fra deres fremmede Beskæftigelser, ja
ikke engang kunne ved Lektorens direkte Opfordring til dem bringes til at se paa
dem? Det er ingen Overdrivelse, og endnu i Dag, uagtet al min Klagen, uagtet saa
at sige en næsten enstemmig Klage fandt Sted i samme Retning, har jeg ikke kunnet
spore en Forandring . . . . . Det er haardt at erfare sligt, men endnu haardere at se saa
mange Mænd taale sligt upaatalt og være til Skandale«.
Prof. Forchhammer bestræbte sig for at gøre Steenstrup mere taalmodig. »Deres
bitre Klager over Sorø bedrøve mig, men omendskønt jeg tror dem for største Delen
grundede, kan jeg dog ikke være enig med Dem, kære Ven, i den Modløshed og
nedbøjede Stemning, som synes at have betaget Dem. Vi ere sjældent Herrer over
den Stilling, hvori vi komme i Livet, men vi kunne altid optage vore ydre Forhold
og forandre dem efter vor indre Stemning . . . . . Den dygtige Mand viser sin Kraft
og Dygtighed netop derved, at han under bestaaende uheldige Forhold dog forstaar
at udrette Noget . . . . . Der gives ikke noget mere ydmygende end at være Genstand
for Folks Medlidenhed, og man bliver det, naar man ideligen klager«. (10-3-1842.)
Men Stp. fastholder sin Opfattelse af, hvor mislykket Akademiet er i sin hele
Virkemaade, og et halvt Aar efter skriver han:
»Der er virkelig noget sørgeligt ved at se vor hele Fremgangsmaade, noget
trykkende, som ogsaa afspejler sig i de fleste Læreres Ansigt og Humeur, hos mange uden
at de ville vedkende sig det. Der er en saa gennemgribende Mangel paa Flid, energisk
Flid, og al indre god Takt, at faa Skoler skulle opvise noget lignende; derhos er
der en saadan Aandssløvhed i alle Retninger, at der aldrig er Udsigt til at faa en
aandsfrisk Student, saa mange gode og brillante Hoveder der end opvises hist og her,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
