- Project Runeberg -  Iapetus Steenstrup i Ungdomsaarene 1813-1845 /
58

(1913) Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Naturforskermødet i Stockholm 1842 og Rejsen til Skottland og Færøerne 1844

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

allerede gjort mange gode Bekendtskaber. Rothe, Gartneren [Slotsgartner Rudolph
Rothe], er en flink Mand, og jeg er meget samlet med ham, forresten mest med
Reinhardt [den yngre]. Hornschuch [Professor] fra Greifswalde er her. Nilsson er nylig
kommen. Vi leve bravt alle; jeg lever bravt, følger forsaavidt Tur, sorn jeg kan,
og agter at blive nu og da for mig selv i Ro; desaarsag har jeg kun taget Billetter
til 2 af de store Middagsmaaltider, hvor vi alle 250 spise samlede. . . . Igaar [19.
Juli] vare vi alle til Taffels hos Hans Majestæt — og Størstedelen ved hans eget
Bord; paa Gripsholmsturen vare vi alle indbudne til Drottningholm hos Hendes
Majestæt Dronningen, for hvem vi alle bleve, saa vaade som vi den Dag vare,
præsenterede. I den Retning er der blevet os vist en urimelig Opmærksomhed. Den
vakre Kronprinds [Oscar] har hver Dag været i vor Midte og hver Aften i vor Klub.
Han er Mand for at fatte de fleste videnskabelige Emner. Men om alt dette mere,
naar jeg kommer hjem. Bekendtskaberne ere Hovedsagen, og med dem er jeg ret
tilfreds. Man siger saa smaat, at en hel Del Nordstjerner nedfalde ved Afrejsen;
jeg ønsker blot, at det ved den Leilighed ikke skal blive Bygevejr, saa at en ærlig
Stræben for Videnskaben ikke skal blive ved de fremtidige Møder til Stræben efter
et Kryds ved sit Navn. Saameget maa man lade os Skandinaver, at vi i vore
Møder have præsteret noget ganske andet end Sydboerne og de stortyske
Forsamlinger«.

Stp.s videnskabelige Bidrag til Mødet bestod kun i, at han i Sektionen for
Zoologi fremlagde sit Program om Generationsvekslen. Jeg havde den Triumf, — skriver
Stp. til Prof. Reinhardt — at baade Boeck og Loven syntes Sagen »saa aldeles
naturlig fremstillet, at der ikke kunde være Tvivl om dens rette Sammenhæng.
Loven animerede mig endogsaa ikke saa lidet ved under selve Foredraget, da han
sad ved min Side, at sige om min Tolkning af Campanularias og de andre Polypers
Udvikling: »så år det ackurat««. —

I Maj 1844 blev Stp. kaldet til at ledsage Kronprins Frederik paa en Rejse til
Skotland og Færøerne. En Eskadre Orlogsskibe skulde sendes paa Togt i de nordlige
Have; forskellige Forhold gjorde det ønskeligt, at Prinsen foretog en Rejse, og
ganske særligt vilde det være heldigt, at en Prins besøgte de fjerne danske Øer,
hvorhen hidtil ingen af det danske Kongehus var naaet. Sikkert baade af oprigtig
Velvillie mod Stp., og fordi Kong Christian kendte hans Evne til at gøre Rejser
frugtbringende for egen Erfaring og for de videnskabelige Samlinger, ønskede Kongen,
at Stp. skulde deltage i Togtet, ja gav ham Lejlighed til at foretage særegne
Udflugter til Undersøgelse af bestemte Forhold.

Nogle Brudstykker af Stp.s Breve til Hjemmet ville kunne tegne Rejsens Gang.

Til sin Hustru skriver han fra København (22. Mai 1844): »Disse Linier blive
nok de sidste, jeg kan sende herfra, thi imorgen Kl. l01/2 ere vi ifølge Circulære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:50:23 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/iapetus11/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free