Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Naturforskermødet i Stockholm 1842 og Rejsen til Skottland og Færøerne 1844
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at vi, Thetis idetmindste, naar Skotland 4—5 Dage senere end om vi vare gaaede
alene, hvilket meget har kedet os allesammen, kan Du tro; thi vort Ophold i
Skotland bliver vel nu reduceret til et Par Dage, og Kronprinsen, som gik iland med
Gefion ved Leith eller Edinburgh, naar maaske allerede Cromarty, inden vi komme
der, og har naturligvis ikke Lyst til at blive der alene for vor Skyld. Derom kunne
vi nu imidlertid ikke vide noget, førend vi komme iland, hvilket forhaabentlig senest
vil ske imorgen. Imod Sølivet her ombord kan jeg intet have et indvende, naar
man skal være tilsøs. Officerkorpset er saa flinkt, som man kan ønske sig det,
velvilligt, dannet; Chefen er saa sjelden en Perle, som man kan vente at faa, dygtig,
driftig, videnskabelig, mine Medrejsende, Kammerherre Biilow, Dr. Lund og Kloss,
meget selskabelige og omgængelige Mænd, idetmindste paa Rejser, men eet savner
jeg, Arbejdsro og Arbejdslyst; dog maa jeg sige, at i de senere Dage har jeg begyndt
at studere nogenledes ordentlig, og her i Lægens Lukaf (Lægen er en yngre Bekendt
af mig, [H. J.] Matthiessen) har jeg meget god Ro og Lejlighed til at arbejde, og det
samme gælder ogsaa for Chefens Kahyt, hvor jeg, siden jeg for Alvor begyndte at
tage fat, som oftest har siddet. Søsyge har jeg kun følt lidt af et Par Dage, men
kun i den mildeste Grad, jeg ellers plejer at have det, og i de senere Dage har jeg
slet ingen Gene af Søen i nogen Henseende. Lidt Smag i Munden sommetider, det
er det Hele. Fra den Side ser Du altsaa, min elskede Kone! at jeg ikke er at
beklage, og at Søturen derfor nok i det hele vil blive styrkende for mig, det bør vi
haabe! Maatte den kun give mig et tilfredsstillende Udbytte, det er det, der martrer
mig lidt; den lange Tid paa Søen og det korte Ophold paa Land, som synes at skulle
blive os til Del, lover mig jo ikke det bedste, men jeg giver ikke Haabet op derfor.
Ser jeg mig ikke i Stand til at levere ydre Tilfredsstillelse, hvorved jeg mener
Tilfredsstillelse for Kongen og Kronprinsen, vil jeg stræbe til det Yderste efter en indre
Tilfredsstillelse og om muligt se at vinde nogen Resultat for mit Program, hvis Emne
saa meget interesserer mig. Paa Færøerne vil jeg derfor saa lidt som muligt selv
skrabe, at jeg kan faa nogen Tid til Undersøgelser; jeg tænker allerede den første
Dag at skulle faa et Par Færinger indøvede deri. Men det er nu nok om disse
Planer. Gid vi blot snart maatte komme der; vi have endnu 150 Mil, inden vi
naar derop.
Du kan tro, jeg ofte, naar jeg sidder lidt ene, ser hjem til Eder, spadserer med
Dig og Anna og Talke i Haven og Filosofgangen, saa fortæller jeg Eder Et og andet
herfra, om vort store Mandskab, Eksercitsen, Kanonerne og det hele Orlogsvæsen, som
sandelig er interessant nok at kende noget til. Vi har ogsaa en køn Slump ombord
— omtrent halvtrediehundrede Mand, Gefion har endnu flere; iaftes fik vi Lods
ombord, han fortalte os, at Korvetten med de danske Kadetter allerede havde ventet
i Cromarty i to Dage paa os; den skal ledsage os til Færøerne, saa vi danne en net
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
