Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Professor Reinhardts Død og Steenstrups Ansættelse ved Universitetet. 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tvivl om, efter hvem han skulde opkaldes; han skulde bære foruden sit eget
Slægtnavn alle Reinhardts Navne: Johannes Christopher Hagemann Reinhardt. Nu
sørgede Familien i Sorø med de tre Søstre, der havde mistet deres Fader, og hvis
Broder, der var draget ud med »Gaiathea« paa Jordomsejling, først i fjerne Lande
vilde modtage Budskabet om sit Tab. Stp. fulgte den 5. November sin tabte Lærer
til Gravstedet paa Assistens Kirkegaard.
Sin Sorg og Medfølelse udtalte Stp. i et Brev til Johannes Reinhardt, hvori det
bl. a. hedder: »1 alle de Planer, vi udkaste her, haabe vi, at de kære Søstre ville
tage Del; de ere idetmindste af os altid indbefattede med i vor Raadslagning, og
Intet har i denne Sorgens Tid gjort mig saa godt, og saa dulmende indvirket paa
mig, som den Maade, hvorpaa Dine kærlige Søstre sluttede dem til mig som til en
Broder. Som en saadan haabede jeg ogsaa, at de vilde anse mig, og som en Søn
tog jo ogsaa Din elskelige Fader sig af mig; som en Fader elskede jeg ham ogsaa,
og Gud velsigne ham hisset for alt, hvad han var for mig og mine! Min Ida hang
ved ham med sin fulde Sjæl, og hvor meget den blotte daglige Tanke om ham var
hende, vidste hun dog ikke ret klart, før han med Eet forlod os! Der var ogsaa
noget velsignet Rart i hans venlige Blik, der kunde gøre Een godt i det Inderste.
Visselig er Tanken om hans Bortgang bitter, og længe vil det vare, inden den ømme
Stræng vil ophøre at dirre, hvergang hans Navn nævnes eller tænkes, men der er
dog ogsaa noget underligt glædeligt i at tænke sig, hvad han var og hvorledes han
var det. Vil end ikke hans sjælfulde Miner og glade Blik oftere oplive os og
besjæle os til alt godt, saa skal dog evindelig Mindet om hans elskelige Personlighed
være det Baand, som vil knytte mange sammen, og være dem en rig Kilde til Nydelse
igennem Livet. Det er godt, kære, kære Broder! at kunne være stolt af det, man
har mistet, og det kan Du være, og det vil jeg være; han gav jo ogsaa mig Lov
til at være Søn, og mit Hjerte siger mig, at jeg er det!«.
I Spørgsmaalet om Steenstrups Ansættelse havde dette Dødsfald ikke gjort
synderlig Forandring. Forchhammer havde stadig Sagen i sin Haand, ja skrev endog
Udkastet til den Ansøgning, som Steenstrup indsendte, og det lykkedes ham at faa
Steenstrups Fordring gennemført om, at han blev fast ansat som ekstraordinær
Professor med Anciennitet efter den i Fakultetet sidst ansatte Professor, samt at han
modtog en Gratifikation paa 400 Rdl. af Sorø Akademis Kasse. Kongens Udnævnelse
er dateret den 28. Nov. 1845.
De tre Søstre Frøknerne Reinhardt tilbragte Julen i Sorø hos Stp. Han var
— som han udtaler for Forchhammer — allerede da i December begyndt med
»Indpakningen af mine Øjenstene — Kridtforsteningerne, og det smerter mig i Grunden
ikke lidt, om jeg skal af med dem; thi hvert et Stykke er mig en god Bekendt,
indsamlet med min egen Haand saa at sige«. Han spørger Forchhammer, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
