Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Hun øgede gangens fart, mens hun sagde
dette. De saa ret frem begge to.
«Du mente ikke det engang.»
«Engang, ja — det er forresten længe
siden, og det en mener som barn, blir oftest
tul og tøv, naar en blir voksen, Erik.»
«Tul og tøv,» gjentog han, og langsomt veg
al farve fra hans ansigt, «jeg har aldrig tænkt
mig gaarden — og altsammen og — mig
selv uden dig, Ragna, og det trodde jeg —»
«Erik,» hun stansede, «Erik, det har
aldrig været sagt mellem os, hverken i ord
eller løfte, Erik.»
«Nei — men — det har da været der!»
Hun kunde ikke se hans øine tydelig,
for dagen var vegen, men hun syntes, de
var blevet underlig mørke.
«Du kan vide, der er ingenting, som
binder, hvis —» det hørtes, som om han
havde ondt for at faa ordene frem, og en
pludselig, voldsom medlidenhed greb hende,
— lille gode, kjære, snille Erik, om liun kunde
lægge armene 0111 hans hals og trøste ham.
«Ja, for der er en anden, Erik, men du
maa ikke, — Erik,» næsten raabte hun, for
han vendte sig fra hende og gik langsomt
tilbage den samme vei, de var kommet. Aa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
