Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
hvor det var fortvilet, livor det var ordinært
dette med barndomsvennen — og hvor det
var til at blive sint og ulykkelig over. Hun
græd pludselig.
Da hun kom op paa sit værelse 0111
aftenen, skrev hun et langt brev til Sæmund.
Hun mente oprindelig at fortælle ham om
Erik, men da hun havde sat de første ord
paa papiret, og Eriks navn skulde skrives
der, gled tankerne bort for hende. Hun
huskede Eriks hele liv med ett, fra den
yderste taagede barndom af til nu, hans
trofaste, bedrøvede øine ikke vilde slippe
hende — en eneste lige gang paa en lige
vei mod maalet — som idag havde glippet . . .
«Sæmund, kanske er det godt for noget,
at vi endnu en liden stund maa være fra
hverandre. Det er saa meget, jeg vil ha
sagt og spurgt, men jeg glemte det vist
altsammen, om du kom. Der er især et
spørgsmaal — vi liar snakket 0111 det som om saa
mange sammen, og du ved min mening.
Svava er død — for længe siden. Men vi
har snakket 0111 det, som to snakker 0111 en
tredje, ikke som du til mig og jeg til dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
