Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
paa de haardfrosne landeveie, og hun skjøv
tankerne foran sig som et skib sjøen, —
forat de ikke skulde slaa sammen over hende,
kvælende. Allehaande anfegtelser rev og sled
i hende, — faren havde lukket døren op for
dem — hans og morens forhold vokste og
fik mere magt over hende med hver dag, og
tankerne vendte og dreiede paa hendes egne
følelser og Sæmunds ord saa længe, til at
hun hverken turde tro eller ville, men følte
alt svigte under sig, der hun stod foran valget.
Saa en morgen kom Sæmunds svar paa
hendes sidste brev — langt og omstændeligt.
Hun læste det oppe paa sit værelse, læste
med feber i kinderne, og da det sidste ord
var seet, kastede hun sig fremover bordet og
hulkede. Taarerne piblede og rendte varmt
nedover kind og hage, ned paa Sæmunds
tætskrevne ark, som laa krøllet under hende,
og der blev store, vaade flekker, som viskede
ud mange af de tilstaaende og bedende ord.
To — to før hende, som han havde
givet af sin kjærlighed, sine kj^s, sine — nei,
nei, ikke af sine tanker, — det skrev han
— hun fandt frem i brevet der det stod,
glattede papiret ud med skjælvende hænder
og forsøgte at skjelne ordene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
