Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
da Sæmund Tilje pludselig viste sig i stuen.
De drak toddy og cognaken var paafyldt
en seltersflaske, hvilken Bramfer uafladelig
kaldte sin egen specielle vits; han havde
allerede noget for meget af den tilhodes, og
med en lang pibe i munden sad han med
blanke øine og strittende graat haar og
meddelte sig med en beruset mands hele
uforbeholdne fortrolighed til sin nye ven. Da
Tilje ikke lod sig overtale til at blive, men
drog Sand halvt voldelig med sig ud af
døren, sad Bramfer og græd bitre
afskeds-taarer i sofaen.
«Du faar gaa med mig nu, gut, hvad
pokker er du ellers kommet hid for, jeg
trænger frisk luft og venskab,» med disse
ord puffede Tilje vennen foran sig ned
madam Olsens steile, mørke trap og ud i
maaneskinnet.
«Men det var synd, du ikke vilde blive,
Tilje — en høist besynderlig affære, den
samme Bramfer, — stof, min ven, som han
sad der og koldrøgte paa sin tyske pibe.
Han har aldrig røgt i sit liv, — tat
nikotinen som skraa — begriber du, men han
havde faat piben af et pigebarn i
forsvundne dage, og nu sidder han med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
