Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
«Hun er saa anderledes end alt, jeg har
kjendt, Jens, hun er vidende og alligevel
det reneste, skjæreste — hun er glad,
begavet — og alligevel — kort sagt, jeg er
ikke værdig — den gamle historie med
sko-remmen. Jeg kan pinedød ende med at bli
et bra menneske, Jens!»
«Hm,» kom det tvilende under
floshatten.
«Jeg kan, siger jeg— det er ikke
udenfor mulighederne, — hun har skrinlagt det
bedrøvelige i min fortid, med egne hænder,
med hvide, smaa hænder, — gud fader, hun
som aldrig har taget i andet end blomster
og blad, før hun mødte synderen mig!»
«Led os ikke ud i fristelse,» mumlede
Sand, men Sæmund hørte ikke.
«Hun er saa helstøbt, siger jeg dig, og
hun har en forbasket tillid til mig, ser
du. Vil du tro, naar jeg siger dig, at den
lyser til mig", saa jeg kjender den, føler
den, hendes tillid, fra hendes øine, selv
naar vi sidder i mørke sammen. Jens,»
lian stoppede vennen med et ryk, «det har
faldt mig ind -— 0111 jeg lod skrivningen,
hele greia fare, gut, tog inig noget
ordentligt til.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
