Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
er gaaet under med hele sin besætning af
lyse drømme og jublende timer, — som en
blaa himmel, høit hvælvet sg skinnende
klar staar deres egteskabs første uger og
maaneder for dem; og kanhænde de fleste
blandt dem trods senere tiders kulde og
storm, møie og slid vælger at lide det, de
lider, for at have levet den tid, da de med
sjæl og sind troede paa lykken, den tid, da
hele den store, vide verden var deres bedste
ven. Dagene er som fugle med hvide
vinger, der bærer dem, der elsker, gjennem
luft fyldt af blomsterduft og sol, over lande, de
aldrig har seet og aldrig mer faar at se, hvis
skjønhed er deres egen nyfødte kjærlighed,
hvis blomster er de sagte hviskede ord, og
hvis blinkende sjøer og blaanende bjerge er
øie i øie, tanke mod tanke. — — — —
Det var et graat hus i en graa by med
graa, skidne gader. De var kommet iland
der, blege og vaklende efter lidelserne paa
sjøen, og saa var de blevet der.
Men huset kaldte Sæmund logihus for
unge nygifte, saa vidunderlig koselig laa det
i byens udkant med det ledige værelse, som
netop passede for dem. I værelset stod en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
