Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Hvad det egentlig skulde hjælpe Maren mod,
stod ikke rigtig klart for nogen af dem, men
Sæmund stemte kraftig i: «Ja, det burde
De, Maren,» hvorpaa Maren tog forklædet
for øinene, gebisset i haanden og forsvandt
hulkende. Ragna vred hænderne: «At ikke
alle mennesker kunde faa være ialfald lidt
lykkelige.» —
Naar saa teen var drukket, bordet
ryddet og døren til verden udenfor stængt,
satte de sig i den store, gamle, fjærløse stol,
som sluttede dem begge faderlig i sine
krogede, slidte arme, og der kunde de sidde i
timevis, hode mod hode, kind mod kind,
byggende et tempel stort og skjønt som
intet andet over sig selv og sin fremtid. Det
var for Ragna en kildrende glæde, — næsten
som den, man føler som barn, naar man
nyder noget forbudt, — dette at bo og være
her langt borte fra alt, hun havde oplevet
før — uden at de hjemme nogen anelse
havde om, hvor hun var. Men mor forstod
nok, og hun skulde skrive ogsaa — om
nogle dage.
For Sæmund var det dragende nyt
dette forhold, hvor han kunde føie sig
saa helt lykkelig blot ved at sidde med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
