Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
ikke mer fatte, hvordan alle de holdt livet
ud, som ikke anede, hvad lykke der laa i
at elske og elskes, daglig, hver time, hver
stund, elskes i glødende ord og de tusend
bitte smaa ting.
—- Men Sæmund laa gjerne lidt længe
om morgenen. Træt af dagens og nattens
glæder fulgte han hende med øinene, mens
hun gik ud og ind i soveværelset og lod
døren staa aaben efter sig ind til
frokostbordet. Det dækkede hun selv, kaffeen
tragtede hun, og naar duften af den seg
ind til Sæmund, kom hun hen til ham,
satte sig paa sengkanten hos ham og sagde,
at den dovne dreng og den varme seng, de
vilde nødig skilles ad, men nu maatte de
— og saa forsøgte hun med et ryk at trække
teppet af ham, ertede ham, skræmte ham
med løftet pegefinger og rynket pande og
var mer fortryllende sød end nogensinde.
«Lad mig faa ligge lidt til, bare lidt,
prinsesse, og se paa dig,» bad lian og saa
fik han det.
Det var saa over al beskrivelse godt at ligge
slig, sænke sig ned i sine egne følelser, hente
dem op en efter en for rigtig at se, hvor
stor og rig og fuld den var. Dette for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
