Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Der løcl sang fra det nærmeste hus fra
nederste etage ud til dem, gjennem de klare
gardiner glitrede julelysene: Glade jul,
hellige jul. De stod stille, til sangen tystnede,
og de hørte tydelig en høi liden barnestemme
raabe: «mama!» med hele julens barnejubel
i det ene ordet.
«Nu kom julen til mig,» havde hun sagt,og
han troede næsten, der var taarer i stemmen.
Han skulde aldrig glemme den kvelden,
Ragna havde skabt i deres lille, leiede
dagligstue. Han blev til en begyndelse
stængt inde i soveværelset i bælgmørke, sad
paa en stol ved vinduet og saa ud paa
gaslygterne og den tomme gade og tænkte
alleslags rare tanker, som ikke havde
hjemsøgt ham paa den tid, lian kunde mindes
— tænkte paa prestegaarden og paa
forældrenes grave — Gud alene vidste, 0111
nogen saa til dem nu. Han vilde skrive en
dag til presten deroppe og spørge. Han
vilde i det liele gjøre en hel del ting, mens
lian sad der i mørket og hørte Ragnas
ilsomme skridt i sideværelset — han vilde
betale den gamle regningen paa Grand, han
vilde begynde at tjene penge for alvor, vilde
lian, og — døren sprang op:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
