Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
rulle, — en eneste liden blank dukat i
fattigmands haand?» Han smilte og strakte
sin fint behanskede haand frem. Hun
rystede bare paa hovedet med latter i øinene
— det var jo netop det vidunderlige dette,
at ude blandt alle mennesker var hun den
eneste, som vidste, hvad hans tanker var
fyldt af, var hun den eneste, der havde
lovlig vei til ham, og naar hun sad blandt
fremmede og snakkede med og lo, saa var
hendes tanker inderst inde hele tiden hos
ham, og bevidstheden om, at hun hørte
ham til og altid kom tilbage til ham, gav
hendes ord flugt og hendes øine glans. —
Det var ikke første gang hun gik til
Ivaren Verner i hendes hjem, men hun blev
lige smertelig overrasket hver gang, naar
madlugten fra entréen strømmede mod hende.
Altid madlugt — selv ind i Karens udluftede,
friske værelse trængte den sig halsstarrig.
Fru Verner holdt pension, men
personalet i stue og kjøkken skiftede lige ofte,
for maden smagte ikke bedre end den lug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
