Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
«Nei, det mener du da ikke, om din
mor! Det staar netop saa stort for mig det
at ha kraft til at bygge vern for sig i
egte-skabet, som hun har gjort det. Aa, Ragna,
er ikke et forhold i kjærlighed udenfor prest
og vielse tusend gange helligere end et
egte-skab, hvor to daglig æreskjænder sin egen
stolthed og sin egen finfølelse ved at leve
sammen, endda de ikke føler det for
hverandre, som lyser samlivet i hævd. Det er
hor, det.»
«Ja, jeg har saa mangen gang tænkt
paa det, — men jeg ved ikke rigtig — tror
du aldrig, at hvad der ikke er fra
begyndelsen i et sligt forhold, det kan komme?»
«Tror det? Nei, da troede jeg ikke, som
jeg gjør, af hele min sjæl paa den gudefødle
kjærligheden!»
«Den, ja den tror jeg ogsaa,» Ragnas
øine lyste og hun reiste sig, «men den er
bare given os faa, ser du,» hun tog og svang
venindens haand, «dig og mig og nogle faa,
faa til.»
I det samme lød et vældigt rammel inde
fra sideværelset, hvorfra de hele tiden havde
hørt snak, — fulgt af en skraldende
lattersalve, og derpaa Karl Verners høie stemme:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
