Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
hendes sind — nu bruste og stormede det
derinde i en jubel, hun ikke før havde
kjendt, — en jubel, der fik sin styrke fra
mænds blanke, begeistrede øine og mænds
ufordulgt beundrende ord. Hun følte en
glæde risle gjennem sig, og den fandt ikke
sit udløb i de stille timer og de hviskede
ord — den blev til blik, der ikke vidste,
hvad de selv sagde, til ord, der havde en
ny mening bag den virkelige — og til
cancantrin over soveværelsegulvet, naar hun
klædte sig af om aftenen.
Men det tog paa.
Midt mens markedet var i hvirvlende
gang, kom fru Stenersen til byen. Det var
en knitrende kold februardag. Ragna frøs,
saa hun maatte springe op og ned paa
perronen, mens hun ventede paa toget. Hun
ønskede, hun ikke havde følt sig saa tung
i hodet nu, moren skulde komme -— det
var, som om hun ikke levede uden om
aftenen, i menneskemyldret, lampelyset og
al latteren. Sæmund var med hende, han
frøs ogsaa, næsen ståk rød ud af den
opstaaede frakkekrave.
«Det er fælt, en burde ikke vise sig
i dagslys paa denne tid af aaret — en
8 — I blinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
