Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
blir saa mislig behandlet af gamle mutter
Norge.»
«Nei, jeg føler mig ynkelig, Sæmund.
Herregud, naar jeg tænker paa alle turene
mine i kulde og snefok hjemme, — det er
over hundrede aar siden.»
«Ja, da virkede du endnu ikke i dit
kald, ser du,» han saa paa hende og
bemerkede for første gang, at hun var bleg;
«bare ikke frumor kommer til at synes, du
ser daarlig ud;» han tog af sig vanterne og
gned hende paa begge kinder. Blodet skjød
varmt op i hende. Hun fik lyst til at slaa
armene om halsen hans for maaden, han
gjorde det paa, og for øinene, han saa paa
hende med — lidt bekymret kjærlige.
«Sæmund, vi faar gaa hid ned paa
stationen oftere vi er saa deilig alene lier.»
Jo, fru Stenersen] syntes, Ragna var
blevet bleg og forandret i det liele, men da
hun havde snakket med hende lidt, seet
hende sammen med Sæmund, liørt liende
fortælle, forstod hun, hvilket rigt liv liun
førte, og hvor frigjort og udviklet hun var
blevet. — Men at hun stod i tableau, kunde
liun ikke tilgive hende rigtig, og hun var
ikke at formaa til at gaa ned paa markedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
