Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
«Ja, det har D e tid til, som bor i en
liden by,» sagde en af de unge fruer, —
«jeg læser sandelig hver smit og smule, men
det er jo simpelthen uoverkommeligt at
huske noget af det herinde, hvor det er saa
meget!»
«Nei, vel er vi gale, men ikke saa gale,»
tog Karen i, «Haugtussa kan jeg da udenad,
og meie til er det, som en aldrig glemmer.»
«Ja, bøger som staar for sig selv, —
rager høit op» — sagde fru Stenersen
grundende — «men saa mange er det ikke af
dem.»
Den unge malerfrue bøiede sig over til
den blege frøken: «For eksempel livets bog
— den eneste, jeg læser i.»
De andre hørte det og lo. Men den
blege frøken kunde næsten ikke faa tid at
læse i den heller, for hun skulde gifte sig,
og havde svagt bryst, og nu havde hun
knuder i den høire haand af alle de ting,
hun selv havde skaaret ud. Haanden vistes
frem.
«Hvor meget blir det, dere gifter dere
paa?» spurgte Karen Verner.
«Paa 1600 sikkert, og saa ved du, en
arkitekt faar uventet —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
