Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
hun var for ham? Det var ogsaa den tanke,
som lagde sig blød og varmende om al uro
og alle tvil, — at hun var alt i ham og for
ham og med ham.
Og nu skulde han bringe frem deres
førstefødte for fremmede øine. Hun fik
pludselig lyst til at bede Gud, som hun aldrig bad
til, at det maatte gaa godt, men skammede
sig og tog «Røde blomster» frem for at læse
i den og sammenligne i tankerne med den
nye. De var saa vidt forskjellige. — — —
Karen kom, men var rødøiet, som havde
hun grædt, og hun havde ogsaa hodepine.
De blev siddende tause begge to og blade i
bøgerne paa bordet. Sand kom, — fin i
hvidt slips og bonjour, med en rose, —
«vinterens sidste» — i silkepapir til fru
Ragnarok. — Jensen kom, lidt forranglet, men
mer snakkende end nogensinde nu, han
formelig havde faaet martyrglorie for hvad
han havde maattet døie i aviserne; — med
ham Landevold Berge, næsten bredere og
større end før, syntes Ragna, og med de lyse
øine hurtig over alt andet hen til Karen,
som rakte ham begge hænder. Sidst kom
Sæmund selv, rød og med søleskvæt helt op
paa ryggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
