Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Helt sikker, uryggelig blev han efter en
tur med Jens Sand, en lang tur op gjennem
Østre Aker i martssol og søle. Det var, som
Sand havde sagt: ikke noget at tage sig
nær af.
«Det er ikke dit talent, som har svigtet
dig, men du, som har svigtet det. Det er
saare let begribeligt, — jeg kom ind under
magneten julaften, jeg med. Kvinder som fru
Ragna — de drager frem i os meget godt,
bløde, barnlige stemninger. Men de er for
gode, om du vil, for enkelt sammensatte, de
appellerer ikke rigtig til det eiendommelige
i os, de virker ikke paa vort talent, vor
ærgjerrighed. De pirrer ikke, kort sagt, —
de dæmper og jevner ud. Og det jevne, det
dæmpede, det er ikke, hvad tiden vil,
Sæmund; det er godt, saare godt at leve paa;
men skrive om — dur ikke, gamle gut.» —
Uden at lian selv vidste det, lagde der
sig i hans sind en skygge af bitterhed mod
Ragna, hvis mangel paa kritik havde havt
del i, at han maatte lide denne ydmygelse
overfor vennerne. —
En dag hun sad og skrev hjem til fru
Stenersen, tyggede i penneskaftet og ikke
vidste, hvordan hun skulde faa sagt moren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
