Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Der hørtes skridt i gangen udenfor og
høi plystring. Karen gik hen og tog heftig
om Ragna.
«Sig, at du ikke vil tænke ondt om mig,
— du ved ikke, hvor forfærdeligt det er,
naar en er saa glad i et menneske, og
ingenting holder igjen.»
Ragna lagde sin kolde haand paa
Karens brændende kind, — det var alt, hun
magtede at gjøre. Karen slåp hende og var
ved døren, da Sæmund kom ind.
«Nei er det Dem, Karen, det var da
saare —,» men Ragna var henne ved ham, tog
ham haardt i armen, og entrédøren smeldte,
før han fik sagt et ord mer. Hun saa hans
spørgende, forfærdede ansigt, og hun fik en
pludselig trang til at gjemme sig hos ham, føie
hans kind mod sin, hans arme om sig som
stængsel mod alt det forfærdelige udenfor.
«Aa, Sæmund,» sagde hun og kastede
sig ind til ham, — han bøiede sig over hende,
saa hendes lukkede øine og brændende
kinder, og uden at forstaa pressede han sine
læber lidenskabelig mod hendes. Hun skjøv
ham braat fra sig.
«Nei, jeg holder det ikke ud, holder det
ikke ud mer.»
10 — I blinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
