Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
det brune og døde og staa færdig i
morgensolen som til kirkegang.
«Jeg tror aldrig, jeg har seet saa deiligt
et sted som dette, Sæmund, — eller er det
kanske, fordi det er saa længe siden, jeg var
i skoven — jeg kunde næsten ha lyst til
at sætte mig ned og graate.»
Han svarte ikke, han gik og saa ret
frem for sig og vred med den ledige venstre
haand sin moustache. Der var et virvar af
modstridende følelser indi ham. Dette
med Ragna — at hun for eksempel nu
havde faaet ham bort fra de andre — dette,
at der oftere og oftere kom glimt frem hos
hende af en sterk, han syntes næsten
fremmed vilje, kunde han ikke rime sammen med
hendes øvrige karakter, det timide, alvorlig
barnlige og alligevel glade, han elskede hos
hende. Det var ham saa imod, hvergang
det kom frem hos hende dette, at hun var
saa vis paa, hvad hun vilde og syntes, —
dette ikke at give tilfældigheder det mindste
raaderum.
Herregud, det blev saa anstrengende at
være menneske paa den maaden.
Men paa den anden side, hun havde
ret i det, hun havde sagt om at det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
