Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
öodt at være lidt alene et øieblik efter alle
o
(løgnenes sus og dus, og at her var deiligt
her under bøgene. «Nu bader vi og
dukker os i vaaren, og kommer rene op igjen,»
havde hun sagt.....han følte sig ikke
rigtig vel ligesom, pokker maatte vide
hvorfor, men der sad som en slags
samvittighed ensteds indi ham og plagede ham.
Helt siden uheldet med bogen var det, som
om han ikke havde grebet mer paa
forholdet mellem sig og Ragna, — som om han
uafladelig havde en fornemmelse, trods
hendes idelige beviser paa kjærlighed mod ham,
af at hun inderst inde gjemte en tanke, han
ikke fik tag i, et krav til ham, hun ikke vilde
ud med. Det var ganske instinktsmæssig
han følte, at han havde mistet noget af sin
glorie i hendes øine, og lian vilde ikke taale
tanken. —
«Nei, Sæmund, se!» hun stoppede ham
og pegte: «se!» Et godt stykke foran dem,
under en stor bøg, stod et daadyr, saa ret
mod dem med sine kloge øine, men rørte
sig ikke og lod sin lille, langbente unge
rolig fortsætte at die. De blev staaende
begge to, uden at sige noget, hun foldede
sine hænder fastere om hans arm, og der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
