Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
rørte sig noget ubeskriveligt noget i hendes
sind — næsten som en længsel.
«Sæmund, maatte det ikke —» hun
smilte op til ham.
«At være daadyr i kongens skove,
mener du?» svarte han og begyndte at gaa.
Lidt efter saa han paa klokken. »Nu maa
du snart vise veien tilbage, skal vi ikke
komme for sent.»
Hun stansede ham:
«Sæmund, sig mig, du er da vel ikke
blevet De’s med naturen, jeg synes ligesom,
du ikke er rigtig, rigtig glad.»
«Nei, — men det er imellem, som var
jeg blevet De’s med dig, prinsesse!» nu som
altid, naar han saa ind i hendes øine, slog
det ham, hvor varmt de straalede mod ham,
og hvor ung og vakker hun var, — han
tog hende lidenskabelig ind til sig:
«Læg armene dine om halsen min, sig,
at du er glad i mig,» hviskede han.
«Aa Sæmund, du ved det jo saa godt,»
hun gjemte ansigtet ind til ham, forat han
ikke skulde se, at hun fik taarer i øinene.
«Jamen, Ragna, det er ikke rigtig som
før, -— du maa tro paa mig, hører du —
du eier det bedste i mig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
