Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
bedt hende lade være, — naar han
arbeidede med noget, forstyrrede det ham at faa
andre forfatteres tanker ind paa sig. —
Saa hændte del en morgen, hun sad
med sin afskrift, at hun pludselig følte sig
daarlig — det hændte igjen næste morgen,
og det begyndte at dæmre for hende, at
hun kanske ikke var rigtig frisk. Hun søgte
en doktor, og da hun kom ud fra ham, var
hun saa bleg og gik saa langsomt, at folk,
der mødte hende, vendte sig og saa efter
hende. — Der rørte sig følelser i hende, som
hun ikke var mægtig, og som hun ikke
kunde givet ord. Hun maatte tænke og
tænke paa det billede af Gud, hun havde
bedt til i sin barndom. Gud med langt,
hvidt skjeg, og en stor, skaldet pande.
Billedet havde lyst over hendes drømme saa
mangen en nat og hjulpet hende over
mørkerædsel saa mangen kveld, — nu var det
falmet og veget bort for længe siden, og den
treenige Gud var aldrig kommet i dets sted.
Han var og blev et trykt spørgsmaal i
forklaringen for hende. Hun kunde ikke
hjælpe det, hun havde følt sig saa lykkelig
ham foruden, — det laa i tiden, det var saa
svært at tro. — Men som hun nu langsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
