Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
var taalmodig, som lod sig byde Dickens
og gav sig til at diskutere ham.
«Hans skikkelser er mesterlige, det er
det eneste ord for dem, og der er mennesker
med bankende blod blandt dem, Sæmund,
— gid v i altid var lige levende med i
virkeligheden som mange af dem er det, Sæmund!»
Hun fik pludselig taarerne i øinene. Han
saa op paa hende og havde et ironisk svar
paa læben, men tog det i sig, da han saa,
hvor bleg hun var.
«Naar vi kommer paa landet til
sommeren, lille pige, skal du se, det gaar bedre,»
sagde han, — Gud alene vidste, hvor træt
lian var af at vide hende længtende efter
mer, end han kunde give hende nu i
denne tid.
En dag i juni gik Ragna og Sæmund
til Jensens. Han havde sendt sit manuskript
op dagen iforveien — det løselige udkast, —
skjønt Ragna havde protesteret. Nei, det
var ikke, fordi han ikke kunde tro paa sig
selv, gjøre noget uden vennernes sanktion,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>