Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
eget rige indre og de tusend indtryk, som
kommer til dem — af sig selv. Skjønner
du, hvad jeg mener, Sæmund? Jeg vil ikke
øve kritik over dig og dine liges arbeide, —
jeg vil bare snakke til dig, til dig alene, til
dit inderste. Ser du, det er en tanke, jeg
ikke kan holde ud, en tanke, som ikke vil
slippe mig, siden jeg læste denne bogen din,
som gjør synden saa lokkende, saa tilladelig:
— om en ung mand læser den, blir lians
kinder varme og hans blik dunkelt, og lian
gaar kanske ud paa gaderne med bankende
puls og begjær i sindet, -— og synden synes
ikke længer synd for ham. For, Sæmund,
selv mit hjerte bankede, mens jeg læste, og
jeg følte pirringen i hele mit legeme, — saa
godt har du skrevet. Aa, om jeg kunde
skrige det til dig, saa du følte, hvad jammer
den bringer til mig, den tanken, at du, du
skal være med blandt dem, der river ned
og ødelægger det lyse og fagre i livet.
Sæmund, bliv ikke vred, — der er en
grund til. Og naar du faar vide den, vil
du kanske kalde, hvad jeg har skrevet,
hysterisk og unormalt. Jeg har forsøgt at
sige dig det, — en formiddag, men jeg saa,
du var saa langt fra mig, og siden blev der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
