- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Første bind /
73

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Catilina. Drama i tre akter - Anden akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

CURIUS.

Så før mig did!

FURIA.

        Dig?

CURIUS.

        Ja; – jeg følger villig,
går selv din vej igennem dødens nat!

FURIA.

Det kan ej ske. Heroppe må vi skilles; –
hist tør ej lig og levende gå sammen. –

Hvi røver du min tid, der er så kort?
Jeg har kun mørkets timer til at handle;
mit værk er mørkets; jeg er mørkets bud. –
Men hvor er Catilina?

CURIUS.

        Ham du søger?

FURIA.

Ham søger jeg.

CURIUS.

        Forfølger du ham endnu?

FURIA.

Hvi stod inat jeg op ifra de døde,
hvis ej det var for Catilinas skyld?

CURIUS.

Ah, dette vanvid, som har grebet dig –!
Dog, du er skøn midt i din vilde sværmen.
O, tænk ej mer på Catilina nu!
Følg mig! Byd over mig; jeg vil dig tjene!

(kaster sig ned for hende.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:28:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/1/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free