- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Første bind /
141

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gildet på Solhaug. Skuespil i tre akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Både nat og dag har I gilde med dem.
Krist hjælpe den ungmø, I fæster!
Krist hjælpe den ungmø, I lokker med guld,
med gods eller grønne skove; -
snart vil I se hende sorrigfuld
at længes, under muldet at sove.

ERIK.

Nu ja - sandt nok - Knut Gæsling lever
noget vildt og ustyrligt. Men sligt ændrer sig let,
når han får sig en hustru i gården.

KNUT.

Og vel skal I mærke jer dette, fru Margit. Det
kan være en uge siden, at jeg var til drikkegilde
på Hægge hos Erik, som her står. Øllet var stærkt;
og da det led ud på kvelden gjorde jeg det løfte,
at Signe, eders fagre søster, skulde vorde min viv,
før året var omme. Aldrig skal det siges Knut
Gæsling på, at han har brudt noget løfte. Derfor ser I
selv, at I må kåre mig til eders søsters husbond,
- enten med det gode eller med det onde.

MARGIT.

Før det skal ske, vil jeg ikke fordølge,
I må skille jer af med jert ravende følge.
I må ikke længer med skrig og med larm
jage rundt bygden tilhest og i karm;
I må døve den gru, som langvejs står
af Knut Gæslings komme til bryllupsgård.
Høvisk må I te jer, når I rider til gilde;
øksen skal I hjemme bag stuedøren stille; -
I véd, den sidder løs i jer hånd, når mjød
og øl har gjort jer panden fortumlet og rød.
Ærbare kvinder skal I lade med fred;
lad hvermand beholde sit eje;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:28:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/1/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free