Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fru Inger til Østråt. Skuespil i fem akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det har jeg længe vidst. Men I glemmer nok, at
fredløs mand er utryg, hvor han end vanker.
FRU INGER.
Så tal; jeg skal ikke formene jer det.
OLAF SKAKTAVL.
Det er nu snart treti år siden jeg så eder for
første gang. Det var på Akershus hos Knut Alfsøn
og hans frue. Dengang var I endnu fast et barn;
men dog var I kæk som en jagende falk, og derhos
stundom både vild og ustyrlig. Mange var de, der
bejled om eder. Også mig var I kær, – kær, som
ingen kvinde har været det før eller siden. Men I
havde kun ét øjemærke og én tanke. Det var tanken
på rigets ulykke og store nød.
FRU INGER.
Jeg var femten sommere gammel, – husk det!
Og var det ikke, som om et vildsind havde grebet
os allesammen i hine dage?
OLAF SKAKTAVL.
Kald det for hvad jer tykkes. Men det véd
jeg: de gamle og erfarne blandt os mente, det stod
skrevet hist oppe hos Vorherre, at I var den, som
skulde bryde trældommen og give os alle vore
rettigheder tilbage. Og det véd jeg også: I selv tænkte
dengang det samme.
FRU INGER.
Det var en syndig tanke, Olaf Skaktavl! Det
var hovmod og ikke Herrens kald, der talte
gennem mig.
OLAF SKAKTAVL.
I kunde blevet den udkårne, ifald I havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
