- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Første bind /
307

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fru Inger til Østråt. Skuespil i fem akter - Tredje akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NILS LYKKE.

Rigtig; det er mig.

NILS STENSSØN.

Af ham vilde jeg få at vide, hvad jeg senere
havde at gøre. Jeg skulde derhos melde ham, at
greven pludselig var død, men at det endnu ikke
var vitterligt for nogen anden end for hans moder
grevinden, samt for Peder Kanzler og nogle gamle
husfolk hos Sturerne.

NILS LYKKE.

Jeg forstår. Greven var hovedet for bønderne.
Hvis hans død rygtedes, så vilde de gå fra
hverandre, - og der blev da intet af det hele.

NILS STENSSØN.

Kan nok hænde; jeg er ikke så inde i de ting.

NILS LYKKE.

Men hvorledes kunde det falde eder ind at give
eder ud for greven?

NILS STENSSØN.

Hvorledes det kunde falde mig ind? Ja, hvad
véd jeg det? Der er falden mig såmangen galskab
ind i mine dage. Det var forresten ikke mit
påfund; thi hvorsomhelst jeg kom frem i Dalarne, der
stimled almuen sammen og hilste mig som grev
Sture. Det hjalp ikke, alt hvad jeg sagde dem imod.
Greven havde været der for to år siden, fortalte de,
- og det mindste barn kendte mig igen. Nå, lad
gå, tænkte jeg; du blir aldrig greve mere i dette liv;
du kan jo sagtens engang forsøge, hvordan det er.

NILS LYKKE.

Nu, - og hvad tog I jer så videre for?


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:28:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/1/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free