- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Første bind /
323

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fru Inger til Østråt. Skuespil i fem akter - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

OLAF SKAKTAVL.

Hånden på hjertet, Inger Gyldenløve, - det
er altså eders hensigt med ham?

FRU INGER.

Det og intet andet, så sandt Gud lever! I må
tro mig, Olaf Skaktavl, jeg mener det ærligt med
mine landsmænd. Men jeg er så lidet min egen
herre. Der gives visse ting, som må holdes dulgt,
hvis jeg ikke skal rammes til døden. Dog, er jeg
først sikker fra den kant, da skal I erfare, om jeg
har glemt, hvad jeg svor ved Knut Alfsøns lig.

OLAF SKAKTAVL
(ryster hendes hånd).

Tak for hvad I der siger mig! Jeg vilde så
nødig tro ilde om eder. - Men hvad forehavendet
med ridderen angår, så tykkes det mig, at I frister
et voveligt spil. Dersom I nu forregned eder?
Dersom eders datter - ? Thi der siges jo, at ingen
kvinde mægter stå sig imod denne snigende djævel.

FRU INGER.

Min datter? Tror I, at hun - ? Nej, vær kun
tryg; jeg kender Eline bedre. Alt, hvad hun har
hørt til hans pris, har gjort hende hadsk imod ham.
I har jo selv med egne øjne fornummet -

OLAF SKAKTAVL.

Ja-ja, - kvindesind er en utryg grund at bygge
på. Se jer for skulde I dog.

FRU INGER.

Det vil jeg også; jeg vil holde vagtsomt øje
med dem. Men skulde det endog lykkes ham at
fange hende i sit garn, da behøver jeg blot at hviske
hende to ord i øret, og så -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:28:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/1/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free