Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fru Inger til Østråt. Skuespil i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
OLAF SKAKTAVL.
Jeg?
NILS LYKKE.
Det vil ej være fornødent, såfremt I kun -
FRU INGER.
Hør mig, herr rigsråd! Hvad I véd, det skal
I vide tilbunds. Og I også, gamle trofaste ven! -
Nu vel da! I minded mig før om hin usalige
dag, da Knut Alfsøn blev slagen ved Oslo. I minded
mig om det løfte, jeg gjorde, da jeg stod ved liget
mellem Norges gæveste mænd. Jeg var knapt
fuldvoksen dengang; men jeg kendte Guds kraft i mig,
og jeg mente, hvad mange har ment sidenefter, at
Herren selv havde sat sit mærke på mig og kåret
mig til at stride forrest for land og rige.
Var det hovmod? Eller var det en åbenbarelse
ovenfra? Jeg er aldrig kommen tilbunds i det.
Men ve hver den, som har fået en stor gerning at
bære på.
I syv år tør jeg sige, at jeg trolig holdt, hvad
jeg havde lovet. Jeg stod sammen med mine
landsmænd i trængsler og nød. Alle mine legesøstre sad
som hustruer og mødre trindt om i landet. Jeg
alene turde ikke høre på nogen bejler. Ikke på
nogen. I véd det bedst, Olaf Skaktavl!
Da så jeg første gang Sten Sture. Fagrere
mand havde jeg aldrig set tilforn.
NILS LYKKE.
Ah, det går op for mig! Sten Sture var den
tid i Norge i et hemmeligt ærende. Vi Danske turde
ikke vide, at han var velsindet mod eders venner.
FRU INGER.
Forklædt som en ringe svend leved han en
vinter under tag med mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
