- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Første bind /
333

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fru Inger til Østråt. Skuespil i fem akter - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den vinter tænkte jeg mindre og mindre på
rigets velfærd. - - Så fager en mand havde jeg
aldrig set. Og jeg var bleven henimod de fem og
tyve år - -

Næste høst kom Sten Sture igen. Og da han
atter drog bort, tog han med sig i al løndom et
spædt barn. Det var ikke menneskenes onde tunger,
som jeg frygted, men det vilde have skadet vor sag,
ifald det havde rygtedes, at Sten Sture stod mig
så nær.

Barnet blev sat til opfostring hos Peder Kanzler.
Jeg vented på bedre tider, som snart skulde komme.
Aldrig kom de. Sten Sture gifted sig to år efter i
Sverig, og da han døde, efterlod han sig enke -

OLAF SKAKTAVL.

- og med hende en lovlig arving til sit navn
og sine rettigheder.

FRU INGER.

Gang efter gang skrev jeg til Peder Kanzler og
bønfaldt ham om at give mig mit barn tilbage. Men
han vægred sig stadigen. "Slut eder fast og
ubrydelig til os", svared han, "så sender jeg eders søn til
Norge; før ikke". Hvor skulde jeg vove det? Vi
misfornøjede var dengang ilde set af mange
frygtagtige her i landet. Dersom disse fik nys i sagen
- o, jeg véd det! for at stække moderen, skulde
de gerne have beredt barnet den samme skæbne,
som kong Kristjern skulde fristet, om ikke flugten
havde frelst ham.

Men foruden det, var også Danskerne
virksomme. De forsømte hverken trusler eller løfter for
at drive mig over på sin side.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:28:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/1/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free