- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Første bind /
374

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fru Inger til Østråt. Skuespil i fem akter - Femte akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jeg skreget til mig selv: hold inde, mens du endnu
har en slump salighed i behold for din sjæl!

(hendes øje falder på Sten Stures billede; hun undviger synet og siger
sagte:)

Der ler han livagtigt ned til mig! Fy!

(hun vender billedet om mod væggen uden at se på det.)

Hvorfor lo du? Var det, fordi jeg handled ilde
med din søn? Men den anden, - er ikke også han
din søn? Og han er <sp>min</p> tillige; mærk dig det!

(hun skotter stjålent henover billedrækken.)

Så vilde, som inat, har jeg aldrig set dem før.
De har øjnene med mig, hvor jeg står og går.
(stamper i gulvet.) Men jeg vil ikke vide af det! Jeg vil
have fred i mit hus! (begynder at vende alle billederne indad
mod væggen.) Ja, om det så var den hellige jomfru
Maria selv - -. Synes du det nu er påtide - ?
Hvorfor hørte du aldrig mine bønner, når jeg så
brændende bad om at få mit barn tilbage? Hvorfor?
Fordi munken i Wittenberg har ret: Der er ingen
mellem Gud og menneskene!

(hun ånder tungt og vedbliver under stedse stigende vildelse:)

Det er såre godt, at jeg véd besked om de ting.
Der er ingen, som har set, hvad der gik for sig
derinde. Der er ingen, som kan vidne imod mig.

(breder pludselig armene ud og hvisker:)

Min søn! Mit elskede barn! Kom til mig! Her
er jeg! - Hys! Jeg vil sige dig noget. Jeg er
forhadt deroppe - hinsides stjernerne - fordi jeg
fødte dig til verden. Det var meningen med mig,
at jeg skulde bære Gud Herrens mærke over riget.
Men jeg gik min egen vej. Det er derfor, jeg har
måttet lide så meget og så længe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:28:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/1/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free