Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kæmpehøjen. Dramatisk digtning i en akt - Første scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og leger, overgivent som delfiner,
i fantasiens dybe, svale bølger!
RODERIK.
Du er en sværmerske, mit gode barn, –
jeg frygter næsten, at din tanke dvæler
for tidt hos folket i det høje Norden.
BLANKA.
Og hvis er skylden, fader, om så var?
RODERIK.
Du mener, at jeg selv –?
BLANKA.
O ja, hvad andet,
du lever selv jo kun i mindet om
dit ungdomsliv blandt Nordens stærke helte;
og nægt det ej, så tidt du melder om
den raske kæmpefærd, om dyst og holmgang;
da luer kinden og dit øje gløder:
det tykkes mig, du vorder ung påny.
RODERIK.
Vel sandt, men jeg har også grund dertil;
jeg har jo selv blandt Nordens helte levet,
og alt, hvad mindet hvisker mig om dem,
det er jo blade fra min egen saga.
Du derimod, som fostredes i Syden,
som aldrig så de sølvblå vinterfjelde,
som aldrig hørte ludurhornets klang, –
hvor kan det fængsle dig, hvad jeg fortæller?
BLANKA.
O sig, behøver mennesket at se
og høre alting med de ydre sanser?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
