Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kæmpehøjen. Dramatisk digtning i en akt - Første scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Har ikke også sjælen blik og øre,
hvormed den lytte kan og skue grant?
Med legemlige øjne ser jeg vel
den rige farveglød, som rosen ejer;
men sjælens blik kan i dens bæger se
en dejlig alf med sommerfuglevinger,
som skælmsk sig skjuler bag de røde blade
og nynner om en lønlig magt fra himlen,
der skænkte blomsten farvepragt og duft.
RODERIK.
Vel sandt, min datter!
BLANKA.
Fast jeg skulde tro,
at just fordi jeg ikke skued selv,
så står det hele mere skønt for tanken;
så går det idetmindste dig, min fader!
De gamle gudesagn og heltekvæder,
dem mindes du og taler om med lyst,
og ridser dem på pergament med runer;
men hvis jeg spørger om dit eget liv
i Nordens egne, mørknes tidt dit øje,
din læbe tier og det tykkes stundom,
som om din barm blev hjem for tunge minder.
RODERIK (rejser sig).
Nævn ikke mere derom, gode barn, –
hvo er vel den, hvis ungdomsminder ej
er blandede med mangt et bittert nag; –
du véd, Normannerne er vilde kæmper. –
BLANKA.
Men er da Sydens kriger mindre grum?
Har du forglemt hin nat for ti år siden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
